Vi er her, fordi fællesskaber er det hele værd

Unitii er skabt af et hold mennesker, der selv har stået med tomme frivilliglister, kaotiske Messenger-tråde og den ildsjæl, der til sidst sagde “Det er sidste gang at jeg står alene med ansvaret.” Vi ved, hvad det koster – og vi ved hvad frivillighed kan. Derfor byggede vi Unitii.

haender

Historien bag Unitii

Det begyndte med en frustration. Som bestyrelsesmedlem i Brande Golfklub brugte Carsten timevis om ugen på logistik der ikke burde tage længere end 10 minutter. Alt foregik i et virvar af e-mails, SMS-tråde og Facebook-beskeder og til sidst var det altid de samme tre personer, der trak læsset. 

Det begyndte med en frustration. Som bestyrelsesmedlem i Brande Golfklub brugte Carsten timevis om ugen på logistik der ikke burde tage længere end 10 minutter. Alt foregik i et virvar af e-mails, SMS-tråde og Facebook-beskeder og til sidst var det altid de samme tre personer, der trak læsset. 

Det er et velkendt billede i foreningsdanmark. De frivillige er fundamentet, men de er også dem, der er sværest at holde på. De få, der virkelig engagerer sig, ender oftest med at brænde ud. 

Unitii blev bygget som svaret på de tre udfordringer, der går igen i næsten alle foreninger: det er svært at holde på de frivillige man har. Kommunikationen er kaos og den administrative byrde spiser den tid, der ellers burde gå til selve formålet. 

“Frivillighed skal ikke kræve, at man er organisationstalent. Det skal bare være let at sige ja – og let at holde styr på det.”

– Carsten Holt, grundlægger af Unitii

Fire værdier.
Ét formål.

01

Forbindelse

Vi skaber forbindelsen og kommunikationen mellem foreninger og frivillige – og lader begge parter fokusere på det vigtige.

02

Effektivitet

Vi hjælper med effektivt at koordinere og organisere frivilligt arbejde. 10 minutter om ugen, ikke en hel eftermiddag.

03

Overblik

Vi samler det vigtigste og fjerner unødig støj, så foreningens ildsjæl kan holde ud og have styr på det vigtige.

04

Glæde

Vi gør det nemt at arbejde med frivillige og ikke mindst at være frivillig. Fordi frivillighed skal føles godt.

Vores vision

Vi ønsker at skabe det digitale fællesskab, hvor frivilliges passion møder foreningernes behov for organisering. Vores stræben er at gøre foreningerne mere synlige og tiltrække flere mennesker til det frivillige fællesskab. 

Vi bygger bro mellem borgere og foreninger, mellem foreninger og kommuner og mellem den gode vilje og det konkrete ja. En bro der styrker fællesskabet, fremmer socialt ansvar og skaber en sundere og mere bæredygtig fremtid for foreningsdanmark.

Frivillighed er ikke bare et arbejde – det er et fællesskab, en identitet og en investering i de mennesker og steder, vi holder af.

Fra idé til foreningsdanmark

Vores rejse
  • 2020

    Idéen tager form

    Frustrationen over koordineringskaoset i foreningslivet sætter gang i en simpel tanke: det her kan gøres bedre. Vi begynder at skitsere, hvad platformen burde kunne — og hvad den aldrig måtte gøre besværligt.

  • 2022

    Første version lanceres

    Unitii tager form som en beta med de første foreninger som testpilotter. Tilbagemeldingerne er klare: det virker, og det er nemt. Væksten starter organisk.

  • 2024

    Kommuneaftaler og national vækst

    De første kommuner slutter sig til platformen. Unitii bevæger sig fra foreningsværktøj til kommunal infrastruktur for frivillighed. 14.000 aktive frivillige er nu tilsluttet.

  • 2026

    Møde med DIF · Ny hjemmeside

    Unitii præsenterer sin platform for Danmarks Idrætsforbund og lancerer et nyt design. Ambitionen: gøre Unitii til standardplatformen for frivilligkoordinering i foreningsdanmark.

Nysgerrig på mere?

Vi sidder klar til en uforpligtende snak om, hvordan Unitii kan hjælpe lige netop jer.